Milner om Alli: Skal beskytte ham
Foto: Polfoto
Premier League

Milner om Alli: Skal beskytte ham

James Milner er meget imponeret over Tottenham-kometen Dele Alli, der for nylig blomstrede på landsholdet, men Liverpool-midtbanen opfordrer også til, at man beskytter stjerneskuddet.

Tottenhams Dele Alli spillede en afgørende rolle for det engelske landshold, da man vandt 3-2 imod de forsvarende tyske verdensmestre. Kollegaen James Milner kunne bl.a. se, hvordan den unge himmelstormer dominerede offensiven, og Liverpool-midtbanen udtaler nu, at Alli kan blive 10 gange bedre, end han er nu.

- Så god som han er på dette tidspunkt, han han blive 10 gange bedre. Han har en god attitude og arbejder hårdt på at blive ved med at forbedre sig, fortæller han ifølge goal.com

Milner opfordrer dog til, at man forsøger at beskytte den unge midtbane og henviser til tidligere dårlige erfaringer.

- Men vi er nødt til at prøve at tage noget af spotlyset af ham og lade ham forbedre og udvikle sig, fortsætter han.

- Vi vil gerne være forsigtige og sørge for, der ikke kommer for meget pres på ham. Vi ved, hvor god han kan blive, men vi har set igen og igen, hvordan en spiller ’bliver den nye verdensstjerne for os’, og der ligger et stort pres i det.