• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Hvis Liverpool skal have en chance for at besejre Manchester City i weekenden, kræver det både aggressivitet og masser af støtte fra publikum, mener Jan Mølby

Af Torsten Kjems Hansen

Liverpools meget vigtige udesejr over Chelsea i seneste spillerunde i Premier League, resulterede i, at klubben stadig holder sig inde det store felt af forfølgere til de to Manchester-klubber. Liverpool er dog syv point efter United, mens City er suveræne i toppen med 34 point - 12 flere end Liverpool på 6. pladsen.

Søndag kommer netop Manchester City på besøg i endnu en stor test for Liverpool-mandskabet, der så gerne vil tilbage som et top fire-hold.

Danske Jan Mølby har begået en blog for den lokale avis Liverpool Echo, og her understreger han vigtigheden af, at fansene skaber en fantastisk kulisse og bakker holdet op som den vigtige 12. mand i topkampen.

- Hvis Liverpool skal have et godt resultat på søndag - mod et hold, der altså har vundet 11 af 12 ligakampe i denne sæson, husk det - så skal fansene indtage en hovedrolle. Anfield skal være en kedel i kampen som denne. Sådan var det da Manchester City var på besøg i april, hvor Roberto Mancinis hold slet ikke fandt rytmen og Andy Carroll slog til, skriver Jan Mølby.
I april 2011 vandt Liverpool med hele 3-0 over City på to mål fra Andy Carroll og et fra Dirk Kuyt.

- Kenny (Dalglish, red.) vil uden tvivl se noget lignende denne gang. Han vil kende til Citys trusler overalt på banen. Folk har det med kun at pege på David Silva. Han er bestemt en fantastisk spiller, men de (City, red.) har spillere overalt på banen, der kan gøre dig ondt - Balotelli, Dzeko, Toure, Aguero, Johnson, Milner.

- Liverpool er nødt til at være aggressive. De er nødt til at spille i et højt tempo for at prøve at overrumple City.

Liverpool møder Manchester City søndag klokken 17.00

Superliga

Mere Superliga

Fokus