Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho: Det var smuk fodbold

José Mourinhos tropper leverede en solid præstation, da Fulham blev banket, og det efterlader manageren i stor tilfredshed.

Det har været en stor rutsjebanetur for Manchester United i denne sæson, men i dag kom de endelig tilbage på sejrssporet i Premier League, da de baskede Fulham med 4-1.

Særligt i første halvleg var United i stor kontrol og scorede tre af målene. Den halvleg viste gode takter for Mourinho.

- Første halvleg var rigtig god. Vi gav ingen chancer væk. Vi var stærke, aggressive og intense. Til tider var det smuk fodbold. Første halvleg var perfekt, siger José Mourinho til Sky Sports.

- Vi har intense både med og uden bold. Uden bolden pressede vi og holdt Mitrovic væk fra mål. Med bolden var det simpelt med en eller to berøringer.

De forudgående fire kampe var endt uden sejr til Manchester United, og derfor kom sejren på et meget tiltrængt tidspunkt.

- Vi har brug for sejren. Nu har vi to udekampe og så to hjemmekampe. Vi skal se, om vi kan få flere point fra de kampe, siger Mourinho.