Mourinho forsvarer Lukakus manglende jubel efter sin scoring
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho forsvarer Lukakus manglende jubel efter sin scoring

Der blev ikke trukket en mine, da Lukaku sendte bolden i mål med et veltimet hovedstød i kampen mod West Brom, og det har United-manager en god forklaring på.

Manchester United vandt søndag med 2-1 over West Bromwich, hvor Romelu Lukaku kom på tavlen med sin scoring til 1-0. Der var dog ingen jubelscene efter scoringen, som tilmed også var mod en af belgierens tidligere klubber.

Lukaku spillede for West Bromwich i 2012/13-sæsonen, da han var lejet ud fra Chelsea. Det var også en del af den forklaring, som Manchester United-manager José Mourinho gav efter kampen til Sky Sports.

- Jeg tror han var meget glad som ung for at være i West Brom. Han var en ung spiller, som fik alle de forudsætningerne, der skulle til for at give ham den udvikling, han gik igennem. Så det er nok fordi, at han inderst inde stadig elsker klubben, siger Mourinho.

Den portugisiske manager peger da også på, hvordan han selv opførte sig ved målet.

- For 15 år siden fejrede jeg også mål, og i dag er jeg en smule flov over det, men med modenhed kommer man ind på niveauer, hvor man kan kontrollere sine følelser bedre. Medmindre - og jeg gentager - hvis man scorer et sejrsmål i de sidste del af kampen, lyder det fra United-manageren.

Med sejren holder Manchester United fast i andenpladsen i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.