Mourinho glæder sig over svær sejr
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho glæder sig over svær sejr

José Mourinho stiller sig fint tilfreds med 1-0 sejren over Burnley lørdag.

Manchester United pligtsejrede lørdag på Turf Morr ude mod Burnley med 1-0 på et mål scoret af franske Anthony Martial.

Efterfølgende mødte United-holdet kritik for at have spillet for afventende og kedeligt, men den kritik tager holdets manager José Mourinho nu afstand fra.

Portugiseren mener nemlig, at gameplanen var nødvendig for at få tre point mod Burnley:

- Det kræver en anderledes form for præstation, men den nødvendige præstation for at få et resultat mod et hårdtkæmpende Burnley-hold. Vi ved, hvordan de spiller, og de er bedre end nogen andre til at spille sådan. Hvis du skal have succes mod dem, bliver du nødt til at tilpasse dig deres spillestil.

- Vi tilpassede os fint med et defensivt udgangspunkt. Vi skulle have scoret et mål mere og afsluttet kampen, men det gjorde vi ikke, så vi endte i en position, hvor vi måtte kæmpe indtil det sidste sekund. Jeg fortrækker at vinde 4-0 og sidde på bænken og nyde kampen, men det er også godt at se, hvordan holdet kæmpede i en svær kamp, fortæller José Mourinho ifølge Sky Sports.

Manchester Uniteds næste opgør er på fredag i FA Cuppen, hvor Mourinhos tropper gæster Yeovil Town.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.