Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho håber på Harry Kane til afgørende Premier League-kampe

Harry Kane kan potentielt gøre comeback i de afgørende runder af Premier League, afslører Jose Mourinho.

På årets første dag pådrog Harry Kane sig en alvorlig lårskade, og siden har der været spekuleret i, om stjerneangriberen overhovedet ville nå tilbage på banen i denne sæson. Men Tottenhams cheftræner, Jose Mourinho, åbner nu for, at stjernen akkurat kan nå tilbage.

Jose Mourinho håber således, at Harry Kane kan hjælpe Tottenham i sæsonens sidste to kampe, hvis der er noget på spil. Her møder de henholdsvis Leicester City og Crystal Palace. 

- Til kampen mod Leicester har vi måske brug for noget i den kamp – for at blive nummer fire, fem eller seks. Måske skal vi bruge den kamp til noget, og måske kan han hjælpe os i den kamp, håber jeg, siger Jose Mourinho til Sky Sports og tilføjer:

- Alt er i orden. Han får sin behandling, og der er intet pres. Han fortsætter, og der er ingen tilbageslag.

Læs også:U23-træner efter FA Cup avancement: Drengene beroligede mig på sidelinjen

Der har imidlertid også været spekuleret i, om Harry Kane kunne ende med at misse slutrunden for England. Det er dog ikke problem, Jose Mourinho vil kommentere på.

- Det er et problem for Gareth Southgate (engelsk landstræner, red.) og Steve Holland (assistenttræner, red.) - ikke for mig, siger den portugisiske manager.

Totetnham er aktuelt nummer fem i Premier League, og de har fire point op til Chelsea på fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League i næste sæson.

Læs også:Real Madrid-stjerne klar til længe ventet comeback