I næste uge offentliggøres de seks nominerede til den engelske spillerforeningens kåring af sæsonens bedste Premier League-spiller. Ifølge Chelsea-manager Jose Mourinho er der kun én værdig vinder af den pris.
Portugiseren mener - nok ikke særlig overraskende - at Chelsea-profilen Eden Hazard bør vinde.
- Sådan som han spiller, bør der ikke være debat om det. Han har med længder været den bedste i Premier League i hele sæsonen, siger Mourinho til Chelseas hjemmeside.
Den unge belgier har i denne sæson lavet 12 Premier League-mål og syv assists.
Sidste år vandt Luis Suarez den prestigefyldte pris.