• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Sylvest Mikkelsen

Mourinho: Jeg kan ikke hvile Lukaku

Jose Mourinho siger, at han ikke kan hvile Romelu Lukaku på grund af Manchester Uniteds manglende muligheder i angrebet.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Romelu Lukaku startede sin Manchester United-karriere ved at score syv mål i syv kampe, men har kun nettet fire gange i sine seneste 14 liga-kampe.

Jose Mourinho erkender, at den belgiske angriber har spillet meget i indeværende sæson, og at det kan have betydning for Lukakus præstationer.

- Han har spillet 90 minutter i 20 kampe i Premier League. Det er helt utroligt for enhver spiller, men hvis du spiller i det centrale forsvar eller på midtbanen, kan du styre din energi eller positionere spille lidt mere, og så kan du modstå og overleve længere, sagde Mourinho på dagens pressemøde og uddybede.

- Men hvis en angriber i Premier League spiller 90 minutter i 20 kampe, så er jeg taknemmelig for hans personlighed og hans karakter.

Lukaku er blevet kritiseret for sin rolle i Manchester Citys og Burnleys mål mod Manchester United, og Mourinho mener, at trætheden kan have indflydelse, selvom han tøver med at lægge ansvaret for målene over på Lukaku.

- Han har brug for lidt hvile.

- Har han været uheldig i vores felt i de seneste kampe? Han var på billedet - jeg siger ikke, at han havde direkte indflydelse - på nogle af de mål, vi indkasserede. Men det er en konsekvens af, at han virkelig har brug for lidt hvile.

Mourinho har dog svært ved at give den belgiske landsholdsangriber pause, og så længe han giver alt, hvad han har, så kan den portugisiske træner ikke forlange mere, fortæller han.

- Han er fantastisk for mig og for holdet. Han giver absolut alt og jeg har ingen kritik.

- Kan jeg give ham ro? Nej, det kan jeg ikke. Vi har lige formået at give Lukaku lidt hvile i cup-kampene, og selv da var han på bænken.

Mourinho satte Lukaku sammen med Zlatan Ibrahimovic for første gang mod Burnley, men sidstnævnte blev udskiftet ved halvleg. Alligevel udelukker Mourinho ikke at spille dem sammen igen, men siger, at de skal være i topform.

- Det kan ske, men begge skal være i deres bedste øjeblik, og de er ikke.

- Vi spillede dem sammen mod Burnley og vil gøre det i flere kampe, hvis vi kan, men jeg tror, ​​at hvis de begge skal spille sammen, skal de være på deres bedste niveau, slutter Jose Mourinho.

Manchester United har i december tabt terræn til bysbørnene fra Manchester City, som nu er 15 point foran i kampen om mesterskabet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus