Mourinho med transferplaner: Forvent ingen køb i januar
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho med transferplaner: Forvent ingen køb i januar

Jose Mourinho afslører, at Manchester United kommer til at sælge spillere og ikke købe spillere i dette transfervindue.

Der har været mange spillere, der er blevet rygtet til Manchester United i dette transfervindue.

Jose Mourinho gør det dog klart for Manchester United-fansene, at de ikke skal forvente at se nye signings denne vinter - i stedet kommer de til sommer.

- Jeg er overbevist om, at vi bliver sælgere og ikke købere i dette transfervindue. Vi skal have kapital ind for at angribe til sommer, som vi gjorde i år med indkøb af fire spillere, siger Jose Mourinho til Sport TV.

Manchester United hentede Paul Pogba, Zlatan Ibrahimovic, Henrikh Mkhitaryan og Eric Bailly i sommer.

I dette transfervindue er den svenske midtstopper, Victor Lindelöf, blevet rygtet kraftigt til Old Trafford, men ifølge A Bola er der større chance for, at skiftet sker til sommer.