Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho om Eriksen-fremtid: Vi holder det for os selv

José Mourinho vil ikke bruge sin tid på at snakke om Christian Eriksens fremtid med medierne.

Et enkelt point var, hvad José Mourinho og Tottenham fik ud af lørdagens opgør mod bundholdet Norwich. Udligningen til 2-2 satte Harry Kane endda først ind, efter uret havde passeret de 80 minutter.

Umiddelbart efter opgøret var det frustrationen over mange individuelle fejl, der fyldte hos José Mourinho.

- Vi startede rigtig, rigtig godt og havde tre eller fire store chancer i starten af første halvleg, og vi lukkede to meget dumme mål ind. Vi laver defensive fejl kamp efter kamp, indleder han over for Sky Sports.

Læs også:Tottenham henter tre talenter tilbage fra lejeaftaler

- Jeg har meget arbejde at gøre, men det har været svært. Jeg har altid sagt, at man skal skjule sine skrøbeligheder. Vi skal forbedre os rent defensivt, fordi der er for mange individuelle fejl. Det er meget frustrerende, for vi spiller godt og kan ikke være mere offensive, end vi var i anden halvleg.

- Norwich forsvarede med deres sjæle og med deres liv.

Efter kampen havde Mourinho ingen intentioner om at kommentere på Christian Eriksens fremtid.

Læs også:Saints-træner om mange kampe: Unødvendigt

- Jeg vil ikke snakke om det. Vi er åbne over for hinanden. Vi holder det for os selv. Jeg deler det selvfølgelig med min chef, men det er kun os, der ved det. Det eneste, jeg kan sige, er, at han forsøger at hjælpe holdet, og jeg er tilfreds med hans præstation.

Eriksen blev afgørende med et forrygende frisparksmål til 1-1 mod Norwich.

Læs også:Manchester City-boss: Guardiola bliver resten af sin kontrakt

Læs også:Eriksen med frisparksperle i Tottenham-skuffelse

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Ancelotti vil lokke Napoli-stjerne til Everton