Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho varsler ændringer inden Bournemouth-opgør

Jose Mourinho var ikke tilfreds med sit holds præstation i nederlaget til West Bromwich, og det betyder, at der kommer ændringer på holdet til onsdagens opgør mod Bournemouth.

Manchester United gæster onsdag Bournemouth i Premier League, og det bliver sidste chance for nogle spillere, hvis de skal sikre sig en plads på holdet til weekendens FA Cup-semifinale mod Tottenham.

Det understreger cheftræner Jose Mourinho, der afviser, at han blot roterer for at spare spillere.

- Rotation er ikke det rigtige ord. Hvis jeg spiller med en spiller mod Bournemouth, og han spiller fantastisk, så spiller han i semifinalen, fortæller Mourinho ifølge Sky Sports.

- Så det er ikke rotation, det er en mulighed for nogle spillere til at spille og prøve at få en plads på holdet imod Tottenham, og nogle af de spillere, der spillede mod West Bromwich, har ikke en plads på det hold.

Jose Mourinhos mandskab tabte overraskende til Premier Leagues bundprop i den forgangne spillerunde, da West Bromwich gæstede Old Trafford. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.