Nasri: Forlader klubben hvis de beder mig om det
Illustration
Premier League

Nasri: Forlader klubben hvis de beder mig om det

Samir Nasri afslører, at det er op til Manchester City at beslutte, om han skal fortsætte sin karriere i klubben.

Samir Nasri er ikke afklaret omkring sin fremtid i Manchester City, men slår fast, at han har tænkt sig at pakke kufferten, hvis klubben beder ham om det efter sæsonen. 

- Jeg ved ikke, om jeg forlader klubben. Hvis de kommer til mig og siger, at jeg skal pakke kufferten, så har jeg tænkt mig at gøre det, siger Samir Nasri til BeIn Sport, inden han forhodte sig til midtugens drabelige dyst mod AS Roma i Champions League, hvor Manchester City skal kæmpe for at sikre sig avancement fra gruppespillet. 

Og med hensyn til den kamp, der føler Nasri, at Manchester City bør vinde kampen, hvis de vel og mærke kan undgå at bukke under for presset. 

- Hvis vi spiller, som jeg ved, vi kan, så vinder vi kampen mod Roma. Den største fare, det er at bukke under for presset og frygten. Men hvis vi ikke stiller spørgsmålstegn, men bare går ud og spiller vores spil, så går vi videre, for vi har de kvaliteter, der skal til.

- Og bliver vi elimineret fra Champions League, så er det ikke trænerens skyld. Det er spillerne, som er på banen, lyder det fra Nasri.