N'Golo Kante vinder endnu en fornem pris
Foto: Shaun Botterill/GettyImages
Premier League

N'Golo Kante vinder endnu en fornem pris

Chelseaspilleren har i forvejen vundet prisen som "Årets Spiller" af spillerne og af journalisterne i England. Nu har han også vundet den i Premier League-regi.

N'Golo Kante fortsætter sin høst af hæder og priser i den engelske Premier League. 

Tidligere på året kårede de engelske spillere franskmanden som Årets Spiller. Det samme gjorde de engelske journalister. 

Og nu har en jury fra Premier League, bestående af managers, anførere og en offentlig afstemning, tildelt Kante endnu en Årets Spiller-pris.

- Det er en stor ære at blive udnævnt til Årets Spiller af så store fodboldnavne, og jeg vil gerne takke alle, der har stemt på mig, siger Kante til Chelseas hjemmeside.