Video : Tipsbladet
Premier League

Norwich-chef: United stadig blandt de bedste i verden

Norwich-manager Daniel Farke har stor respekt for Manchester United trods storklubbens 14. plads i Premier League.

Søndag aften danner Carrow Road ramme om, hvad man på nuværende tidspunkt godt kan kalde en bundkamp.

Premier League-oprykkerne fra Norwich får besøg af mægtige Manchester United, men Ole Gunnar Solskjærs mandskab har blot samlet ti point sammen efter sæsonens første ni kampe og er nede på rækkens 14. plads - fem placeringer over Norwich på 19. pladsen.

Læs også:Solskjær hylder 19-årig: Han er modig som en løve

Men Norwich-manager Daniel Farke har stadig stor respekt for søndagens modstander. Han mener endda, at Manchester United fortsat er blandt verdens bedste klubber, selvom klubben også i de seneste sæsoner har haft svært ved at levere på samme niveau som tidligere.

- Det er en fantastisk dag for klubben og for byen Norwich, når vi får mulighed for at spille mod et af de bedste hold i verden og en af de største og bedste klubber i verden, siger han på pressemødet inden opgøret og fortsætter:

Læs også:Fredagens rygtebørs: Mangeårig Bayern München-profil på vej til engelsk storklub

- Det er et utrolig stort navn i fodboldverden. De er tidligere mestre i alle turneringer, og vi ved, at det bliver en kæmpe opgave for os og samtidig en spændende dag for alle i byen.

Norwich har syv point efter de første ni spillerunder.

Læs også:Solskjær vil se flere forbedringer trods svær udesejr i Serbien

Læs også:United-legende: Solskjær bør hente Özil

Læs også:Med nød og næppe: Manchester United tager sejren foran de vilde serbere