Video : Tipsbladet
Premier League

Norwich-spiller testet positiv for Corona

Premier League-klubben er få dage inden ligaens genopstart blevet ramt af coronavirus i spillertruppen.

En unavngiven Norwichspiller er blevet testet positiv for coronavirus i den seneste massetest i Premier League. Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Spilleren er blevet sendt i hjemmeisolation og skal testes igen om en uge. Derudover må han ikke deltage i træningen, før han har indleveret en negativ test.

Læs også:Overblik: Sådan ser de tre næste runder af Premier League ud

Nyheden om den smittede spiller kommer mindre end en uge, inden Norwich genoptager kampen om overlevelse i den bedste engelske række.

Spillerne er løbende blevet testet og weekendens testresultater er de ottende af slagsen. I alt er 1200 spillere og ansatte i klubberne blevet testet i denne omgang, og to blev testet positive. Det er uvist, hvem den anden smittede er. 

Læs også:Helveg og Kahlenberg skal skabe fremtidens landsholdsstjerner

Premier League har ligget stille i mere end tre måneder, og bliver officielt sparket i gang igen onsdag, når Aston Villa tager imod Sheffield United. Fredag tager Norwich imod Southampton hjemme på Carrow Road. 

Læs også:Medie: Premier League håber på genstart i starten af juni

Læs også:Maddison er transfer-varm i Manchester United: Jeg bliver i Leicester

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Everton vil hente tidligere Liverpool-profil