Video : Tipsbladet
Premier League

Nu falder det på plads: Courtois tæt på forlængelse

Thibaut Courtois forklarer selv, at han ikke er langt fra at skrive en ny kontrakt med Chelsea.

På trods af rygter om en snarlig afgang fra Chelsea til Real Madrid ser det nu ud til, at Thibaut Courtois bliver lige, hvor han er.

Courtois kontrakt udløber i 2019, men nu er en kontraktforlængelse tæt på. Sådan lyder det fra hestens egen mund.

- Jeg er glad for at være i Chelsea, og en aftale er tæt på. Har der været en distraktion? Ikke for mig. Jeg er rolig og afslappet, for jeg har knyttet bånd med Chelsea. På trods af rygter er jeg fokuseret, og jeg er glad her, siger Courtois ifølge Sky Sports.
En forlængelse kommer i høj grad også til at afhænge af Eden Hazard, som ifølge Courtois er uerstattelig i Chelsea.

- Opfordrer Eden og jeg hinanden til at skrive under? Ja. Han siger, at han vil skrive under, hvis jeg gør, og jeg siger det samme. Vi er begge glade i Chelsea og spiller en god rolle.

- At miste en spiller som Eden vil være dårligt for klubben. Eden er uerstattelig. Med de penge han vil indbringe, kan man købe fem spillere, men ingen vil være som Eden. Det ville være, som hvis Barcelona mistede Lionel Messi eller Real Madrid Cristiano Ronaldo, forklarer Courtois.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.