Nu sker der noget i Chelsea: Conte angiveligt fyret
Foto: Getty Images
Premier League

Nu sker der noget i Chelsea: Conte angiveligt fyret

Det ligner nu efterhånden, at Napolis Sarri kan blive ny træner i Chelsea.

Italieneren Antonio Conte ser ud til at være en færdig mand i Chelsea. Det har han efterhånden gjort i en pæn rum tid, hvor rygterne om særligt Maurizio Sarri har peget på, at han skulle tage over i den engelske storklub.

Sky Italia melder nu, at han er blevet fyret, hvilket også gælder den stab, som Conte havde i Chelsea, som altså skal være med til at bane vejen for Sarris ankomst til klubben. 

De kan fortælle, at Conte torsdag morgen tog sig af træningen i London-klubben, hvorefter spillerne blev sendt hjem. Dette skal derfor pege på, at aftalen med Napolis Sarri er blevet gennemført, og så kunne man altså også skille sig af med Conte.

Når Conte har valgt at blive i klubben, selvom det længe har set ud som om, at han var på vej ud, så handler det om, at det ville være brud på kontrakten, hvis han nægtede at stille op. På den måde ville han altså ikke kunne modtage kompensation, som han nok gør, nu hvor han bliver bedt om at smutte af klubben selv.

Conte nåede på de to år, han var i Chelsea, at vinde både Premier League og FA Cuppen med klubben. Forinden klarede han sig godt som italiensk landstræner og cheftræner i Juventus, hvor han satte gang i klubben efter en periode udenfor toppen.

Det forventes, at Sarri bliver præsenteret som ny cheftræner i Chelsea i løbet af torsdag eller fredag.