Nedtur for Chamberlain: Misser resten af sæsonen og VM
Foto: Getty Images
Premier League

Nedtur for Chamberlain: Misser resten af sæsonen og VM

Alex Oxlade-Chamberlain fik den værst mulige besked onsdag. Den engelske Liverpool-spiller er nemlig ude resten af sæsonen, og han går samtidig glip af sommerens VM-slutrunde.

Alex Oxlade-Chamberlain har med skiftet til Liverpool i sommer fået genoplivet sin karriere. Den engelske midtbanespiller har været en vigtig spiller for The Reds i denne sæson, men Chamberlain kommer ikke i kamp lige forløbig. 

Chamberlain måtte udgå fra tirsdagens Champions League-semifinale mod Roma efter blot 18 minutters spil, og Jürgen Klopp var efter kampen ikke optimist i forhold til skaden, som Chamberlain pådrog sig. 

Nu er omfanget af skaden blevet offentliggjort. Chamberlains knæskade er så alvorlig, at han ikke kan spille mere i denne sæson for Liverpool. Oven i købet går den 24-årige englænder også glip af sommerens VM-slutrunde i Rusland. Det bekræfter Liverpool på deres hjemmeside. 

Liverpool tilføjer i udmeldingen, at der ikke er sat nogen dato på for et comeback.