Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Crystal Palace henter Ajax-forsvarer

Premier League klubben oplyser på sin hjemmeside, at de har underskrevet en femårig kontrakt med den hollandske forsvarsspiller Jairo Riedeweld.

Den 20-årige centerforsvarer genforenes dermed med sin tidligere træner i Ajax, Frank de Boer, som han fik debut under tilbage i 2013.

Dermed må Lasse Schöne og Kasper Dolberg vinke farvel til en af klubbens faste spillere, som, siden sin debut, har spillet 93 kampe for Æresdivisionsvinderne fra 2014.

Jairo Riedewald bliver Crystal Palaces andet køb, efter at de hentede Ruben Loftus-Cheek i Chelsea på en etårig lejeaftale tidligere på sommeren.

- Det er en fantastisk mulighed at arbejde under De Boer endnu engang, siger Riedewald til klubbens hjemmeside.

Crystal Palace hæfter sig ved, at Jairo Riedewald havde en afleveringssucces rate på 92% i den seneste udgave af Æresdivisionen, ligesom han var med til at føre Ajax til Europa League-finalen, som de tabte til Manchester United.

Den hollandske midterforsvarer glæder sig til at komme igang i det engelske.

- Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater, og komme ud på træningsbanen og blive klar til den nye sæson.

Crystal Palace-manager, Frank de Boer, er ligeledes glad for at blive genforenet med en af sine tidligere spillere.

- Jairo Riedewald er en spiller, som jeg kender godt gennem min tid i Ajax, jeg er glad for at han kommer til Crystal Palace, siger han til klubbens hjemmeside.

Der er ikke oplyst nogen overgangssum for transferen.