• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Aagurd

Officielt: Leicester henter Tielemans på permanent aftale

Belgieren skifter til Premier League-klubben fra AS Monaco på en fireårig kontrakt.

Af Mads Aagurd

Det har hele tiden været topprioriteten for Leicester at få lavet en permanent aftale med AS Monaco om Youri Tielemans, og det er endelig gået i orden. Den 22- årige belgier har skrevet en fireårig kontrakt med Premier League-klubben.

For få dage siden kunne Tipsbladet.dk citere Leicester Mercury for at rapportere om en pris på omkring 330 millioner kroner, men klubben har ikke oplyst en overgangssum for midtbanespilleren, som i sidste sæson var i klubben på en lejeaftale.

- Det er en fantastisk følelse at skrive med den her fodboldklub. Lige siden jeg ankom på lån sidste sæson har spillerne, staben og fansene været fantastiske, så jeg er glad for at blive en Leicester City-spiller, siger han til klubbens hjemmeside.

Også klubbens manager, Brendan Rodgers, er stolt over, at en aftale er kommet i hus med den ombejlede belgiske landsholdsspiller.

- Jeg er glad for, at Youri har valgt at blive en del af Leicester Citys rejse, siger han og tilføjer:

- Youri passede fantastisk ind i truppen sidste sæson, han har allerede vist, at han kan gøre en forskel i Premier League, og han tilføjer en ny mulighed til en fantastisk talentfuld gruppe af spillere her i Leicester City.

Tielemans kom til Leicester på leje i januar 2019. Frem til sommeren blev det til 13 optrædener med tre scoringer og fire assists til følge.

Superliga

Mere Superliga

Fokus