Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Liverpool henter offensivspiller i Salzburg

Liverpool bekræfter, at man henter Takumi Minamino i østrigske Salzburg.

Liverpool har sikret sig vinterens første forstærkning.

Japanske Takumi Minamino skifter som ventet fra RB Salzburg til den engelske storklub per den 1. januar. Det bekræfter Liverpool nu.

Og det er en drøm, der går i opfyldelse for den 24-årige offensivspiller. Det fortæller han til Liverpools hjemmeside.

Læs også:Syg Liverpool-stjerne tvivlsom til finalen ved VM for klubhold

- Det har været min drøm at blive Liverpool-spiller. Og jeg er så glad, at det er gået i opfyldelse, siger Takumi Minamino selv om skiftet og tilføjer:

- At spille i Premier League var et af mine mål. Jeg synes, det er verdens bedste liga. Jeg tænkte, at hvis min karriere som fodboldspiller udviklede sig godt, ville jeg en dag være i stand til at spille i Premier League. Men jeg troede aldrig, at jeg kunne spille for dette hold, og jeg er virkelig glad for det. Jeg ser frem til det.

Liverpool har to gange mødt netop RB Salzburg og Minamino i Champions League i indeværende sæson, og i det ene af opgørene scorede den 24-årige japaner. I alt har han scoret 64 mål på 199 kampe for RB Salzburg.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Liverpool jagter ung franskmand

Nu skal han kæmpe med stjerner som Mohamed Salah, Sadio Mane, Roberto Firmino, Xherdan Shaqiri og Divock Origi om spilletid.

Ifølge flere engelske medier betaler Liverpool blot 65 millioner kroner for japaneren, da han havde en frikøbsklausul.

Læs også:Video: Schmeichel indtog helterolle for Leicester i Carabao Cup

Læs også:Liverpool sled sig videre finalen ved VM for klubhold