• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League plbold.dk

Officielt: Manchester United køber Diogo Dalot

Officielt: Manchester United køber Diogo Dalot
Foto: Manchester United

Manchester United har foretaget sommerens anden handel og hentet Diogo Dalot i FC Porto.

Af plbold.dk

Manchester United har skrevet en femårig kontrakt med 19-årige Diogo Dalot, som skifter fra FC Porto. Det oplyser den engelske storklub på sin hjemmeside. 

José Mourinho har været på udkig efter en ny højre back til at tage konkurrencen op med Antonio Valencia, og den spiller har han nu fundet i landsmanden, Diogo Dalot, som blot har spillet otte førsteholdskampe for FC Porto.

- Diogo er en ekstremt talentfuld, ung forsvarsspiller med alle kvaliteterne til hurtigt at blive en stor spiller for klubben. Han har alle de egenskaber, som en back skal have; fysik, taktisk intelligens og teknisk kunnen. Samtidig har han mentaliteten fra Portos akademi, hvilket giver spillerne den modenhed, som de har brug for på øverste niveau, siger José Mourinho til Manchester Uniteds hjemmeside.

- I hans aldersgruppe er han den bedste back i Europa, og vi tror, at han har en lys fremtid foran sig hos Manchester United.

Selv er hovedpersonen glad for at få muligheden for at komme til Manchester United.

- Det er en utrolig mulighed for at mig at komme til Manchester United. Jeg er vokset op på Portos akademi, og jeg er så taknemmelig for alt, de har gjort for mig, men chancen for at komme til den største klub i verden kunne jeg ikke afvise, fortæller Diogo Dalot.

- Jeg er spændt på at arbejde sammen med José Mourinho og til at lære alt, jeg kan, af sådan en succesfuld manager. Jeg ser frem til at spille sammen med de fantastiske spillere i truppen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus