Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Newcastle og Benítez går hver til sit

Spanske Rafa Benítez og Newcastle United kunne ikke blive enige om en ny kontrakt, og derfor forlader manageren klubben ved udgangen af denne måned.

Rafa Benítez har stået i spidsen for klubber som Liverpool, Real Madrid, Chelsea og AC Milan, og derfor var det lidt af et scoop, da Newcastle United hentede ham ind som manager. Nu er den spanske manager er dog færdig i klubben. 

Spanierens kontrakt står til at udløbe efter denne sæson, og nu meddeler klubben på deres officielle hjemmeside, at det ikke har kunne lykkes de to parter at blive om en forlængelse. Derfor forlader Benítez klubben ved slutningen af denne måned. 

59-årige Rafa Benítez overtog klubben i 2016, da klubben lå næstsidst i Premier League, og han kunne derfor ikke redde holdet fra Nordengland. Han sikrede dog klubben en oprykning igen, og i de sidste to sæsoner har han ført klubben til hæderlige midterplaceringer. 

Rafa Benítez har blandt andet tidligere vundet Champions League med Liverpool, Europa League med Chelsea og både det spanske mesterskab og UEFA Cuppen med Valencia.