Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Pardew er ny manager i West Brom

Så er Alan Pardew atter at finde i Premier League. Manageren er blevet ansat af nedrykningstruede West Bromwich Albion.

Knap et år har Alan Pardew været arbejdsløs, men den tid er nu slut for den 56-årige manager.

I sidste uge brændte sædet under Tony Pulis, og efter et nederlag på 4-0 til Chelsea fik manageren sparket. Siden da har Premier League-klubben holdt flere samtaler med Alan Pardew, før klubben onsdag har annonceret ansættelsen af englænderen. Alan Pardew har skrevet under med West Bromwich frem til sommeren 2020.

Eftersom den engelske klub i øjeblikket er at finde på 16. pladsen i Premier League handler det udelukkende om at stige i tabellen.

Og det er den nye manager helt klar over.

- Den umiddelbare udfordring bliver at hente resultater, som kan rykke os op i tabellen. Men jeg er bevidst om, at jeg kommer til en af de store, traditionsrige klubber i engelsk fodbold, siger Alan Pardew til West Bromwichs hjemmeside.

Manageren får sin første kamp i trænersædet, når West Bromwich tager imod Pardews tidligere klub, Crystal Palace. Denne kamp spilles på lørdag klokken 16.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.