Officielt: Southampton henter hollandsk landsholdsspiller i Lazio
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Premier League

Officielt: Southampton henter hollandsk landsholdsspiller i Lazio

Southampton har forstærket sig med den hollandske midterforsvarer, Wesley Hoedt, som skifter fra Lazio.

Southampton har igen været aktive på transfermarkedet, og denne gang har klubben fra den engelske sydkyst hentet den hollandske landsholdsspiller, Wesley Hoedt.

- Wesley er en af de mest lovende, unge forsvarsspillere i Europa, og han repræsenterer en markant tilføjelse til vores trup. Efter at have hentet en Champions League-finalist fra én italiensk klub, har vi nu tilføjet en vinder af den italienske pokalturneringen fra en anden klub, fortæller vice-bestyrelsesformanden i Southamtpton, Les Reed.

Midterforsvareren har underskrevet en femårig kontrakt med the Saints, som ifølge Sky Sports betaler £17 millioner for hollænderen til Lazio, hvor han i de seneste to sæsoner har etableret sig som fast mand for den italienske klub.

- Vi tror, at han har alle kvaliteterne til at spille en vigtig rolle i fremtiden, og vi har arbejdet hårdt for at hente ham til Southampton, eftersom flere andre profilerede klubber også har været interesserede i ham, lyder det fra Les Reed.

Wesley Hoedt er Southamptons tredje sommersigning. Tidligere har klubben forstærket sig med polske Jan Bednarek og Mario Lemina fra Juventus.