Video : Tipsbladet
Premier League

- Özil har allerede forladt Arsenal

Ifølge en tidligere Arsenal-spiller er Mesut Özil allerede væk fra den engelske storklub.

Det har været op og ned for Mesut Özil i denne sæson, hvor han kun har fået fire starter for Arsenal, og han var heller ikke med i Europa League-opgøret mod BATE Borisov.

Selvom han angiveligt har været plaget af skader, mener den tidligere Arsenal-profil Martin Keown ikke, at det er tilfældet.

- Jeg tror, at han tester Wenger mere end nogen spiller før. Jeg tror, det var i Hviderusland, at han ikke ville tage til den anden dag. Han ville ikke tage af sted, siger Keown til BBC Radio.

- Jeg tror, at han i en eller anden forstand allerede har forladt Arsenal. Psykologisk og mentalt er han taget afsted. Måske prøver Wenger nu at få en god kompensation i en handel for ham, forklarer han.

Mesut Özil bliver kraftigt rygtet til Manchester United, hvor han kan genforenes med José Mourinho, som var hans manager i Real Madrid.