Pardew bekræfter: Vi kigger på Nicklas Bendtner
Foto: Polfoto
Premier League

Pardew bekræfter: Vi kigger på Nicklas Bendtner

Crystal Palace-manager Alan Pardew har netop afsløret, at den tidligere Arsenal-angriber Nicklas Bendtner er endnu en mulighed i det indeværende januarvindue for klubben, der er på jagt efter en angriber.

The Eagles sættes i denne periode i forbindelse med et væld af angribere, og en dansker er ifølge klubbens manager på listen over mulige emner. 

Crystal Palace ønsker nemlig at tilføje en stor angriber til truppen, der har desperat brug for mål, og her er spillere som Emmanuel Adebayor og Islam Slimani blevet sat i forbindelse med klubben med hjemmebane på Selhurst Park. 

Selv udtaler klubbens manager Alan Pardew, at den danske Wolfsburg-angriber Nicklas Bendtner er en mulighed. 

- Der er Adebayor og et par andre, der er blevet nævnt. Vi kigger stadigvæk på et par mere. Bendtner er en mulighed og der er også andre, vi kigger på. Nogle vi føler, som passer ind i vores gruppe, og kan løfte os. Det ville være godt at se en stor spiller komme til, fortalte Pardew på et pressemøde ifølge southlondon-today.co.uk. 

Bendtner har blot scoret fire mål i denne sæson.