Til tider en stor succes i Newcastle, til tider det decideret modsatte. Indtil videre er det dog gået meget godt for Alan Pardew i Crystal Palace. Måske for godt.
Den engelske manager er i hvert fald fuld af selvtillid, hvilket har resulteret i at han var ude med riven efter sine trænerkollegaer rundt om i landet.
- Jeg kigger på topklubber og tænker, at jeg kunne gøre det bedre, end hvad jeg ser blive udført, siger han til BBC og fortsætter:
- Jeg er glad, hvor jeg er, og hvis jeg bliver ved med at arbejde i denne del af ligaen i resten af min karriere, er jeg meget glad.
Samtidig mener Pardew at engelske managere generelt er undervurderet.
Om Pardew kan overvinde Manuel Pellegrini og Manchester City med den attitude, kan ses mandag aften, når de to hold tørner sammen klokken 21.