Pellegrino frygter ikke for fyring
Foto: Getty Images
Premier League

Pellegrino frygter ikke for fyring

Mauricio Pellegrino er ikke bange for at blive fyret, selvom resultaterne i øjeblikket halter.

Southampton plejer normalt at være placeret i den bedre halvdel af Premier League, men i år er holdet faldet sammen og er mere end halvt inde i sæsonen under nedrykningsstregen.

De ligger nemlig nummer 18 og har ikke vundet en kamp siden 26. november mod Everton. I går blev det til uafgjort mod Tottenham, men selvom det ikke går, som man kunne håbe på, tænker Pellegrino ikke over sin jobsikkerhed.

- Da de spurgte mig, om jeg er bekymret for mit job, sagde jeg, at det er en joke. At være manager er en nem beskæftigelse at miste. Det er svært at sidde i den samme stol længe.

- Jeg frygter for min familie, ikke mit job. Jeg nyder at gøre mit arbejde – selv når man er i svære øjeblikke, siger Pellegrino til Sky Sports.

Selvom Southampton i øjeblikket ligger til nedrykning, kan de imidlertid trøste sig med, at der kun et seks point op til niendepladsen.

- Spillerne kæmper ikke bare for mig; de kæmper for dem selv og klubben. Klubben er større end mig og spillerne. Vi skal respektere vores fans, bestyrelsen og de folk, der tror på os. Min første opgave er at vinde, for det er min profession. Jeg vil vinde hver eneste kamp, fortæller Pellegrino.

Southampton møder i næste uge Brighton.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.