Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola efter 8-0-sejr: Det er ikke normalt

Pep Guardiola er imponeret over sit mandskabs træfsikkerhed i lørdagens 8-0-sejr over Watford.

Watford fik ikke et ben til jorden, da de lørdag eftermiddag mødte Manchester City i Premier League.

Allerede efter 20 minutter var Manchester City foran med hele fem mål, og da kampen blev fløjtet af, var stillingen 8-0 i Manchester Citys favør. Og det er ikke normalt, erkender cheftræner Pep Guardiola, der glæder sig over sit mandskabs træfsikkerhed.

Læs også:Guardiola efter Champions League sejr: Bedre end sidste sæson

- Det er underligt, og det er ikke normalt. Fem mål på fem skud. Og på samme tid gav vi dem to chancer for at score. Den kvalitet, vi har, er en fornøjelse at se på, lyder det fra Manchester City-træneren.

Cheftræneren mener endvidere ikke, at Manchester City ydmygede Watford ved at fortsætte med at score mål i anden halvleg. Tværtimod ville det have været ydmygende, hvis de sænkede tempoet. 

Læs også:City-midt: Vi skal dræbe den næste modstander

- Den bedste måde at ydmyge spillerne er at gøre dumme ting i anden halvdel og blære sig. Vi spiller for tilskuerne, der kommer her for at se kampen. Jeg vil ikke se, at mit hold ikke løber meget i anden halvleg, fordi vi er foran 5-0. Det ville være en mangel på respekt for vores modstandere, siger Pep Guardiola.

Se alle målene fra storsejren i videoen øverst i artiklen. 

Læs også:Brøndby-profil før FCN: Vi vil vise en reaktion på de to seneste nederlag

Læs også:Barca-boss om 16-årig komet: Det er unormalt

Læs også:Guardiola løfter sløret: Her er min efterfølger