Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola forlænger med Manchester City

Den spanske træner har sat sin signatur på en kontraktforlængelse, der holder ham i den blå del af Manchester til 2021

Pep Guardiola er klar til at hente flere titler til Manchester City. Efter en fremragende sæson har de to parter nemlig torsdag aften offentliggjort, at de forlænger samarbejdet frem til 2021. 

Det sker på klubbens hjemmeside, hvor the Citizens giver udtryk for stor begejstring over at have sikret sig succestræneren på en længere kontrakt. Og med 77 sejre i 113 kampe, og en sejrsprocent på hele 68 % siden sin ankomst i 2016, er der ikke noget at sige til, at Manchester City er glade for at forlænge samarbejdet.

Det samme er hovedpersonen selv, der ser frem til at får lov til at arbejde videre med en ung Manchester City-trup.

- Jeg er meget glad og begejstret. Det en fornøjelse at arbejde her. Jeg nyder at arbejde med spillerne hver dag, og vi vil forsøge at gøre vores bedste sammen i de kommende år. Som manager er du nødt til at have det godt med spillerne - og det har jeg.

- Vi har et ungt hold med en gennemsnitsalder på 23, og vil vil fortsætte med forbedre os og holde niveauet fra denne sæson

Det har da også været en imponerende sæson for Manchester City, der har slået flere rekorder på vejen mod det engelske mesterskab. Med en altid ulasteligt klædt Guardiola på sidelinjen tilkæmpede Manchester City sig som det første hold i Premier Leagues historie mere end 100 point på en sæson, og blev samtidig det mest scorende hold nogensinde. 

Det blev desuden til triumf i Liga Cuppen, da man tilbage i marts vandt 3-0 i finalen over Arsenal. Nu har Manchester City og Pep Guardiola så papir på hinanden de næste tre år, hvor man skal forsøge at få forbedre resultaterne i Europa, hvor succes iChampions League er et af klubbens helt store mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.