Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola: Har aldrig forsøgt at hente Messi

Manchester City-manager Pep Guardiola understreger, at han aldrig har forsøgt at hente sin tidligere spiller Lionel Messi.

Pep Guardiola var indtil 2012 træner for Barcelona, hvor han førte klubben til utallige titler. En af grundene til netop det hedder Lionel Messi.

Derfor har der været rygter, der har sendt Messi til Manchester Ciy for at blive genforenet med sin gamle træner. Pep Guardiola slår dog fast, at han aldrig har forsøgt at hente Messi. Hverken til Bayern München eller Manchester City. 

- Da jeg forlod Barcelona og tog til Bayern München og nu Manchester City, har jeg aldrig prøvet at hente Lionel Messi. Jeg har aldrig snakket med ham om det. Jeg har heller aldrig kontaktet Barcelona om det, for jeg ved, hvor vigtig han er er for Barcelona. Jeg har heller aldrig tænkt mig at prøve, siger Pep Guardiola til Sky Sports.

Pep Guardiola og Manchester City tager søndag eftermiddag i mod Pierre Emile Højbjerg, Jannik Vestergaard og resten af Southampton.