Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola kåret til årets træner af trænerkollegerne

Pep Guardiola snuppede årets træner og årets træner i Premier League ifølge sine ligemænd i det engelske trænerforbund, League Managers Assosciation.

Det har været en historisk sæson for Manchester City, der sluttede øverst i Premier League med 100 point og 106 scorede mål, mens de også snuppede EFL Cup-titlen. Og det bliver cheftræner Pep Guardiola nu hyldet for.

Tirsdag aften blev han nemlig kåret til årets træner og årets Premier League-træner af trænerkollegerne i træneforeningen, League Managers Association (LMA).

De andre nominerede var Liverpools Jurgen Klopp, Burnleys Sean Dyche, Wolverhamptons Nuno Espirito Santos, Cardiffs Neil Warnock og Accrington Stanleys John Coleman.

- Alle de andre trænere fortjener den her pris. De havde en fantastisk sæson. Der skulle vælges en, og jeg var den ene. Vi spillede godt, og vi er glade for det, fortæller Guardiola ifølge Sky Sports og tilføjer, at han er tilfreds med den historiske sæson:

- Selvfølgelig glæder jeg mig over rekorderne, der er en del af vores spil og stabilitet. For at skabe den her slags resultater, skal man være god over mange måneder og ikke bare en kort periode.

Sidste år vandt Chelseas Antonio Conte prisen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.