Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola: Vi forbereder os på næste sæson

Pep Guardiola understreger, at Manchester City skal bruge resten af sæsonen på at forberede sig på næste sæson.

Manchester City sikrede sig tre point i Premier League søndag aften, men på trods af det er de stadig milevidt fra rækkens førerhold, Liverpool. Liverpool har således 14 point mere end de forsvarende mestre, og de har sågar spillet en kamp færre.

Det er derfor heller ikke realistisk for Manchester City at forsøge at indhente Liverpool, understreger Pep Guardiola, og i stedet bør de forberede sig på næste sæson.

Læs også:Aguero fokuserer på Champions League

Det fortæller Manchester City-cheftræneren ifølge Goal.

- Nu handler det bare om forberedelse og om at blive bedre. Vi skal holde os så tæt på toppen som muligt, og vi skal forberede os til pokalkampene og til næste sæson. Hver kamp hjælper os med at forbedre os til næste sæson. Forhåbentlig kan vi gøre det bedre. Motivationen er at forbedre os, fordi når vi forbedrer os, vinder vi kampe, og det er måden at blive bedre på. Det er den bedste motivation for os alle, siger Pep Guardiola og tilføjer:

Læs også:City slår tilbage mod Sheffield

- Nu har vi tre dage til at komme os - tak for de tre dage - og forberede os til den næste kamp mod Everton.

Manchester City har vundet Premier League i de seneste to sæsoner, men ligger i øjeblikket nummer tre i Premier League. Leicester City er nummer to, mens Liverpool som bekendt fører rækken.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?