Video : Tipsbladet
Premier League

Peter Schmeichel raser over VAR

VAR-systemet har fået en hård modtagelse i Premier League, og Peter Schmeichel er heller ikke ligefrem tilhænger af det teknologiske system.

VAR har været et varmt debatemne i Premier League i denne sæson.

Det nye teknologiske tiltag har medført mange diskussioner om dommerkendelser, og nu melder Peter Schmeichel sig også på banen.

Den tidligere landsholdsmålmand er langt fra tilfreds med VAR-systemet, der virker ødelæggende for fodbolden.

- Hvis ikke vi kommer af med det latterlige system (VAR, red.), så vil det ødelægge fodbolden for altid, skriver Schmeichel på sin Twitter-profil.

- Årsagen, til at jeg er modstander af VAR, er de uoverensstemmelserne i kendelserne. Vent til du har set alle episoder i dag (lørdag, red.), så vil du vide, at det ikke fungerer i fodbold.

Læs også:Video: Kasper Schmeichel redder straffespark mod City

Lørdag kunne Schmeichel se sin søn Kasper Schmeichel og Leicester tabe til Manchester City på hjemmebane. Kasper reddede blandt andet et straffespark fra Sergio Aguero, men det var altså ikke nok til at høste tre point mod Pep Guardiolas tropper.

Efter kampen var Peter Schmeichel ganske utilfreds med en række episoder i løbet af lørdagens Premier League-kampe, hvor VAR havde en indflydelse.

- Lo Celso skulle have haft rødt kort, Bournemouths mål skulle ikke underkendes. Leicester skulle have haft straffespark, men samtidig gav VAR helt korrekt straffespark til Manchester City for den samme forseelse.

Leicester tabte 0-1 i lørdagens opgør mod Manchester City.

Læs også:Jesus sikrer City sejren efter mere VAR-kontrovers

Læs også:Nu skal årets danske fodboldspiller kåres: Her er de nominerede

Læs også:Schmeichel om Jon Dahl-rygter: Første gang jeg hører om det

Læs også:Schmeichel hylder: Denne United-signing er helt fantastisk