Video : Tipsbladet
Premier League

Pierre-Emile Højbjerg hyldes i Southampton

Pierre-Emile Højbjerg er blevet kåret til den spiller, der har udviklet sig mest for Southampton i denne sæson.

Efter en sæsonstart, hvor det ikke blev til meget spilletid, kom Pierre-Emile Højbjerg tilbage på holdet i Southampton i slutningen af november. Siden har han været fast mand på holdkortet og har udviklet sig til en profil på holdet, der i sidste ende reddede sig i Premier League.

Og den udvikling, han har gennemgået, bliver han nu hyldet for.

Mandag aften var der således prisoverrækkelse i Southampton, hvor priser som årets spiller blev uddelt, og her var den danske midtbanemand blandt de hædrede.

For mens målmanden Alex McCarthy kunne tage prisen som årets spiller og Manolo Gabbiadini snuppede prisen for årets mål for sit vigtige sejrsmål mod Swansea, fik Højbjerg en ny pris på vegne af ejeren, Katharina Liebherr. Den uddeles til en spiller, der har udviklet sig meget i løbet af sæsonen og haft en stor indflydelse på holdets sæson. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Højbjerg nåede at spille 28 kampe for Southampton i denne sæson, og mandag blev han også udtalt til Åge Hareides bruttotrup til den kommende VM-slutrunde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.