Bournemouth smadrede Chelsea på Stamford Bridge
Foto: Getty Images
Premier League

Bournemouth smadrede Chelsea på Stamford Bridge

Bournemouth leverede noget af en præstation på Stamford Bridge, da de slog Chelsea med hele 3-0.

Tidligere i dag kunne Chelsea præsentere signingen af Olivier Giroud, og han var på lægterne i aftenens kamp mod Bournemouth.

Det var dog ikke den præstation fra Chelsea-mandskabet, som han havde håbet på. 

Efter en halv times spil måtte Andreas Christensen lade sig udskifte og blev erstattet af Antonio Rüdiger. 

Første halvleg endte uden mål, men i anden halvleg kom der gang i scoringerne - til stor skuffelse for Chelsea-fansene.

Først gjorde Callum Wilson det til 1-0, og i det 64. minut udbyggede Junior Stanislas føringen til 2-0. Tre minutter senere blev det også 3-0 efter et mål af den tidligere Chelsea-spiller, Nathan Ake. 

Det blev ikke til flere mål på Stamford Bridge, og dermed tog Bournemouth tre overraskende point på Stamford Bridge.