Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino: Alli har et problem

Mauricio Pochettino vil forsøge at hjælpe Dele Alli tilbage til sit tårnhøje topniveau. Det skal ske gennem støtte og tillid.

Dele Alli var en af de helt store profiler for Tottenham sidste år, men i denne sæson har han ikke haft helt det samme niveau. Alli har indtil nu blot nettet tre gange i ligaen, men forhåbentlig er der bedre tider i vente.

Manager Mauricio Pochettino lader sig i hvert fald vide, at han har tålmodighed med Alli, som bare har brug for at trække vejret en ekstra gang.

- Hans succes i de seneste mere end to år har været enorm, og det er en fantastisk bedrift af ham. Det er ikke sådan, at han ikke gør det godt nu; hans problem er bare, at han plejer at være fantastisk.

- Nogle gange har en spiller brug for lige at gå et skridt tilbage for at komme tilbage på topniveau og bevare stabiliteten. Lige nu er det vigtigste, at klubben støtter ham, så han får troen på sig selv og når op på det niveau, han havde før, siger Pochettino ifølge Sky Sports.

Dele Alli har bidraget med tre assists i denne sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.