Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino om Kane-skade: Jeg er bekymret

Harry Kane måtte udgå af søndagens kamp mod Bournemouth, og Tottenhams cheftræner er bekymret for sin stjerneangriber.

Da Tottenham besejrede Bournemouth søndag blev det måske en dyr sejr. Efter 34 minutters spil pådrog Harry Kane sig en således ankelskade, og da han ikke kunne spille videre, blev han efterfølgende erstattet af Erik Lamela.

Efter kampen understregede argentineren, at de ikke kunne sige noget med sikkerhed, indtil Kane bliver undersøgt, men at han er bekymret for sin stjerne.

- Jeg er bekymret. Inden han bliver undersøgt mandag, kan vi ikke sige noget med sikkerhed.

- Selvfølgelig er jeg bekymret for ham og hans ankel. Vi håber, at det ikke er et stort problem for ham og holdet. Vi håber, at han kan komme tilbage og være klar så hurtigt som muligt, lød det fra Tottenham-træneren umiddelbart efter kampen.

I pausen af kampen sammenlignede Pochettino imidlertid skaden med en ankelskade, der holdt den engelske landsholdsangriber ude i næsten to måneder i starten af sidste sæson.

Kane har indtil videre spillet 38 kampe i denne sæson, og han har scoret 35 mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.