Video : Tipsbladet
Premier League

Pogba: Vi har mere struktur i vores spil nu

Manchester United-stjernen Paul Pogba mener, at Ole Gunnar Solskjærs boldbesiddende spillestil gør det lettere for ham og holdkammeraterne at levere gode resultater.

Ole Gunnar Solskjær har fået en drømmestart som manager i Manchester United med lutter sejre. Senest hentede De Røde Djævle en snæver 1-0 sejr på Wembley Stadium over Tottenham.

Selvom United skulle bruge lidt held og en forrygende målmandspræstation af David de Gea for at fastholde sejrsstimen mod Spurs, er det ikke til at komme uden om, at klubben er som forvandlet. Ifølge midtbanestjernen Paul Pogba skyldes det, at United har fået en tydelig identitet under den norske manager.

- Vi har en mere boldbesiddende spillestil. Vi ved bedre, hvor vi skal angribe og løbe hen. Vi har et klarere spillemønster og mere struktur, siger Pogba ifølge Sky Sports.

- Det gør det lettere for alle. Ikke kun mig selv. Ja, jeg har scoret nogle mål og haft et par assists, men helt holdet fortjener kredit.

Manchester Uniteds næste kamp er lørdag mod Brighton. Kampen spilles på Old Trafford med kampstart klokken 16.