Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-bomber: Siger ikke nej til Real Madrid eller Barcelona

Den mexicanske angriber havde gang i en flot sæson i Wolverhampton, før coronakrisen satte sæsonen på pause.

22 mål på 44 kampe er det blevet til for Raul Jimenez i denne sæson, og den mexicanske angriber kan meget vel forlade Wolverhampton i det næste transfervindue.

På rygtebørsen er den 28-årige angriber blevet sat i forbindelse med flere engelske klubber, men også klubber længere sydpå meldes ifølge diverse medier interesserede. Men selvom han kender til rygterne, tager Raul Jimenez dem med ro.

Læs også:Imponeret City-stjerne: Wolves-topscorer kunne spille for os

- Jeg hører rygterne via sociale medier. De har allerede sendt mig til Real Madrid, Chelsea, Manchester United og Arsenal, og hver dag skrives der om et nyt hold, der vil have mig. Jeg er nødt til at forholde mig rolig. Hvis de taler om mig, skyldes det, at jeg gør det godt, siger Jimenez ifølge ESPN.

Raul Jimenez erkender samtidig, at han ikke ville sige nej til et skifte til en af verdens største klubber. 

Læs også:Tidligere spiller: Wolves-profil vil passe perfekt ind i Chelsea

- Jeg vil gerne fortsætte i England. Jeg er glad og er faldet til, og jeg kan godt lide ideen om at blive i Premier League. Men hvis du fortæller mig, at der i morgen kommer et tilbud fra Real Madrid eller Barcelona, er det klart, at jeg ikke afviser sådan en mulighed. Men hvis jeg bliver i Wolverhampton, kæmper jeg for at kvalificere mig til Champions League og andre vigtige ting, siger han.

Raul Jimenez har kontrakt med Wolverhampton indtil sommeren 2023. 

Læs også:Her er Premier Leagues mest effektive målsluger

Læs også:Corona-krise i Premier League: Det vil ikke være til at bære