Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-historiens bedste: Peter Schmeichel vinder stor afstemning

Peter Schmeichel er Premier League-historiens bedste målmand, mener et flertal af de mere end 160.000 stemmeafgivere på BBC's hjemmeside.

Denne sommer er det 17 år, siden Peter Schmeichel gik på fodboldpension og dermed forlod Premier League. Men hvis man troede, at de britiske fodboldseere havde glemt ham af den grund, kan man godt tro om igen.

Schmeichel har nemlig vundet en stor afstemning på BBC's hjemmeside. Det store britiske medie havde spurgt sine brugere, hvem der var den bedste målmand i Premier Leagues historie, og flertallet af de mere end 160.000 respondenter pegede på Schmeichel.

Læs også:Ferguson overraskede Schmeichel et år før skifte: Vi ses til sommer

- Jeg scorede kun mod Schmeichel i træningskampe. Han var den eneste målmand, jeg tænkte på, inden jeg gik ind til kampe, fordi han var så god. Jeg hadede ham oprigtig talt som målmand, siger den mangeårige Arsenal-angriber Ian Wright.

Peter Schmeichel spillede i alt 310 Premier League-kampe for Manchester United, Aston Villa og Manchester City. Han holdt målet rent i 128 af de opgør.

Læs også:Lange udsigter for engelsk fodbold: 'Svære valg skal træffes'

Hele top 10 ifølge BBC's brugere er:

  1. Peter Schmeichel
  2. Petr Cech
  3. Edwin van der Sar
  4. David Seaman
  5. David de Gea
  6. Alisson
  7. Ederson
  8. Jens Lehmann
  9. Shay Given
  10. David James

Læs også:Krisen bliver værre: Premier League-klubber vil skære ned på spillernes løn

Læs også:Schmeichel åbner op og forklarer United-exit

Læs også:Ærgerlig på Hareides vegne: Sportens verden kan være uretfærdig