Premier League kan miste flere profiler
Foto: Polfoto
Premier League

Premier League kan miste flere profiler

Vælger Storbritannien at forlade EU, kan det betyde store ændringer for Premier League og britisk fodbold, lyder analysen.

Storbritannien skal den 23. juni til folkeafstemning for at stemme om, hvorvidt man skal forblive i EU-samarbejdet eller ej. Og udfaldet kan måske få store konsekvenser for Premier Leagues fremtid.

Det hænger sådan sammen, at spillere med EU-pas uden problemer kan spille i Storbritannien, mens dem uden skal møde særlige krav, der især skeler til landsholdserfaring. Særligt det sidste tilfælde kan vokse, hvis Storbritannien ikke længere er med i fællesskabet, hvor flere EU-spillere vil blive registreret som udlændinge. Ifølge bbc.com er der tale om flere hundrede spillere og mange fra Premier Leauge, der risikerer at miste retten til arbejdstilladelse og til at spille i England, fordi deres profilstatus i hjemlandet ikke er tilstrækkeligt stor.

Franske Dimitri Payet og N’Golo Kanté er ifølge avisen to af de spillere, der ville få svært ved at fortsætte i landet, hvis Storbrittanien og England ikke bliver i EU-samarbejdet, fordi de to netop ikke har spillet det antal landskampe, som en arbejdstilladelse under de nye forhold vil kræve.

Det spekuleres dog i, om fodbolden kan undtages for reglernw, så mange af spillerne fortsat kan bevare arbejdstilladelsen, men sort på hvidt er det altså på nuværende tidspunkt en mulighed, at flere profiler kan miste sit engelske arbejde.