Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-spiller: Luk kamerahold ind i omklædningsrummene

Hvis Premier League bliver genoptaget uden tilskuere på tribunerne, skal der noget ekstra krydderi til for at give fansene en ekstra oplevelse.

Vi prøvede det i Superligaen - at afvikle kampe uden tilskuere. Så lagt nåede de ikke i England med tiltagene, inden Premier League blev suspenderet 13. marts. 

Siden har der været sendt adskillige signaler i forhold til, om ligaen kan genoptages, om den helt skal aflyses og ikke mindst omkring,, hvordan tabellen skal tolk4es, hvis ikke, der igen bliver spillet fodbold i denne sæson. 

Men håbet for del fleste - og ikke mindst for de fodbold-hungrede fans, er, at ligaen bliver genoptaget. Sker det vil det efter alt at dømme i første omgang blive uden tilskuere - som det også er tilfældet i Danmark. 

Men nu holdkammerat til Pierre Emile-Højbjerg og Jannik Vestergaard i Southampton - spanske Oriol Romeu - med et forslag, der skal styrke produktet, hvis tribunerne skal være tomme. 

- Befolkningens ve og vel er første prioritet, men jeg ønsker at ligaen skal genoptages. De tog det pludselig væk fra os, og det vil være mest retfærdigt at afslutte det. Men jeg er dog klar over, at 40.000 mennesker ikke får lov til at komme på stadion lige med det samme. 

- Uden fans er der ingen atmosfære, og uden atmosfære er der færre følelser. Måske man kunne kompensere dem (fansene, red) ved at lade kamera-hold være med i omklædningsrummene, så nærheden ville være større, siger Romeu i følge mirror. 

Southampton rundede af med bare seks point i de seneste syv kampe, inden Premier League blev afblæst. Klubben har dog fortsat syv point at give af ned til nedrykningsstregen med ni spillerunder tilbage.