Video : Tipsbladet
Premier League

Presset stiger: Premier League efterforsker også Manchester City

UEFA meddelte torsdag, at de efterforsker Manchester City for brud på Financial Fair Play-reglerne. Nu bliver de også efterforsket af Premier League.

Førerholdet i Premier League, Manchester City, leverer gode resultater på banen, men nu er de kommet i et uheldigt søgelys udenfor banen. Flere lækkede dokumenter har antydet, at Manchester City har fiflet med Financial Fair Play-reglerne, og torsdag meddelte UEFA, at de efterforsker klubben. 

Nu bliver Manchester City også efterforsket fra en anden kant, denne gang af Premier Leagues organisation. De vil gerne undersøge, om Manchester City har overholdt ligaens regler for rekruttering af akademispillere. 

- Ligaen har detaljerede regulationer og stærke regler på området med akademispillere og tredjepartsejerskab. Vi er i øjeblikket i gang med at efterforske Manchester City på det område, og vi vil give klubben alle muligheder for at forklare sagen, lyder det fra Premier League i en pressemeddelelse. 

UEFAs chefanklageren inden for Financial Fair Play sagde tilbage i januar, at klubben kan ende med at blive udelukket fra Chmapions League, hvis anklagerne viser sig at være sande.