Video : Tipsbladet
Premier League

Rafael Benitez varsler Newcastle-exit: Åben for nye muligheder

Rafael Benitez har kontraktudløb med Newcastle denne sommer og er åben for nye muligheder, fortæller han til italienske Calciomercato.

I lidt over to sæsoner har Rafael Benitez stået i spidsen for Newcastle United, men denne sommer kan han forlade den engelske klub.

Benitez’ kontrakt står til at udløbe denne sommer, og selvom parterne har snakket om en kontraktforlængelse, er det ikke kommet på plads. Af den grund har han også været sat i forbindelse med trænerjobs i Italien, hvor han tidligere havde succes hos Napoli.

Især Roma, AC Milan og Lazio har været nævnt som bejlere, og Benitez vil ikke afvise, at han vender tilbage til Italien.

- Mine venner har fortalt mig, at der flere rygter om Serie A-interesse. Jeg kan godt lide italiensk fodbold. Det er klart. Men i dag ved jeg ikke, hvad der vil ske. Jeg ser stadig meget Serie A-fodbold, og jeg er i kontakt med flere spillere, jeg arbejdede med dér, og jeg har også meget gode minder fra min tid i Italien.

- Jeg havde en kontrakt med Newcastle og var glad der, især da min familie elsker at være i England. Nu er jeg åben for nye muligheder. Jeg ved ikke, hvad der vil ske i løbet af de næste par måneder, fortæller Benitez til Calciomercato.

Tidligere i karrieren har Benitez, 59 år, også været cheftræner for blandt andre Valencia, Liverpool, Inter, Chelsea og Real Madrid.