Rashford forklarer: Mål mod Midtjylland øverst på listen
Foto: Polfoto/Tim Ireland
Premier League

Rashford forklarer: Mål mod Midtjylland øverst på listen

Marcus Rashford afslører, at hans mål mod Hull og FC Midtjylland er hans favoritmål for Manchester United.

Teenage-angriberen Marcus Rashford har fået en fantastisk start på sin karriere for Manchester United og har scoret 13 kasser i 29 optrædener for De Røde Djævle.

18-årige Rashford har ydermere scoret i sine debuter i Premier League, Europa League samt den engelske Liga Cup så vel som hans første optrædener for det engelske senior samt U/21-landshold.

Blandt de 13 mål, han har scoret, finder man det afgørende mål i et Manchester derby samt to vigtige mål i en 3-2-sejr over Arsenal, men målet i sidste minut mod Hull skiller sig ud for englænderen.

- Det var et specielt moment for mig og jeg tror aldrig, jeg har scoret så sent i en kamp. Det var en fantastisk følelse at fejre med udebanefansene - en vanvittig følelse. Det var instinktivt at gå ud til fansene sådan. Man tænker ikke over det, man gør det bare, fortæller han ifølge football365.com.

- Jeg føler, at det var det vigtigste mål, jeg nogensinde har scoret, at score det afgørende mål i sidste minut på udebane. Jeg elsker den følelse, det gav mig og det fik mig til at ønske mere.

Han fortæller også om målet mod FC Midtjylland.

- Men rent følelsesmæssigt er debutmålet mod Midtjylland stadigvæk øverst på listen hos mig. En masse ting skete i sidste sæson og nu er det bag mig. Det var sidste sæson. Jeg vil forsøge at genskabe de momenter i år og at score et mål tidligt i sæsonen for mig var vigtigt for at komme igang. Jeg vil bare bygge momentum nu, slutter han.