Redmond forsvarer Guardiola
Foto: Getty Images
Premier League

Redmond forsvarer Guardiola

Nathan Redmond forklarer, at Pep Guardiola opmuntrede og ikke overfusede ham efter kampen mellem Manchester City og Southampton.

Redmond og Guardiola blev fanget af kameraerne efter kampen i noget der lignede et vredesudbrud af Guardiola, der i vildskab kom over til Redmond kort efter ​Manchester Citys dramatiske 2-1 sejr i onsdags.

Selvom den spanske træner efter kampen insisterede på, at han blot fortalte Redmond, hvor god en spiller han er, så har flere engelske medier spekuleret i, at Guardiola overfusede Redmond - men den 23-årige kantspiller insisterer, at det ikke var tilfældet.

Nathan Redmond har efter skriverierne været på Twitter og forsvare Pep Guardiola.

- Ja, han var meget lidenskabelig, intens og aggressiv, men han roste mig og var kun positiv. Han kommenterede mine kvaliteter, og hvordan han ville have, at jeg angreb hans hold mere, på samme måde som jeg gjorde i sidste sæson.

- Jeg fortalte ham, at jeg gjorde, hvad min manager havde bedt mig om at gøre i kampen.

- Det er det. Intet mere, intet mindre.

- Pep sagde hverken negativte eller nedladende ting til mig, og det er det, der gør ham til en af ​​de bedste trænere i verden. At tabe kampen på den måde, som vi gjorde, efter at have arbejdet så hårdt i 90+ ​​minutter var meget skuffende, men når en af ​​verdens bedste trænere roser dig eller giver råd, så lytter du.

Raheem Sterling scorede det afgørende mål i kampens 96. minut, og sørgede for at Manchester City bevarede sit forspring på otte point i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.