Planerne om at ansætte en sportsdirektør er droppet, og David Moyes har overbevist West Ham-bestyrelsen.
Tilbage i november blev David Moyes ansat til at sikre West Ham en ny sæson i Premier League, da klubben havde valgt at fyre Slaven Bilic på et tidspunkt, hvor London-klubben var placeret under nedrykningsstregen.
Det er en opgave, som den skotske manager er ved at være i mål med. I øjeblikket har the Hammers syv point ned til nedrykningsstregen, og der resterer blot fem kampe af sæsonen.
David Moyes’ arbejde med West Ham-truppen har imponeret klubbens bestyrelse, og hvis klubben som forventet sikrer sig en ny sæson i Premier League, er der planlagt forhandlinger om en permanent kontrakt til skotten.
Det skriver the Times i dag.
Samtidig hævder den engelske avis også, at David Moyes også kommer til at få en stor indflydelse på klubbens ageren på transfermarkedet. Han har givet udtryk for, at han ikke ønsker at arbejde under en sportsdirektør, og det ønske vil West Ham angiveligt efterkomme.
Det var også sådan, at David Moyes arbejdede i sine år hos Everton, hvor han havde god succes.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.