Mario Balotelli kom på tavlen for første gang i Premier League, da han scorede sejrsmålet mod Tottenham, men også på træningsbanen i Liverpool har klubbens manager, Brendan Rodgers, bemærket, at Balotelli udvikler sig i en positiv retning.
- Han har arbejdet virkelige hårdt til træning, og jeg tror, alvoren er gået op for ham, siger Rodgers til britiske BT Sport.
- Jeg vurderer spillere til træning hver eneste dag, uanset hvor gode de er, og de skal arbejde hårdt for det.
Også i lørdagens FA Cup-kamp mod Crystal Palace fik Balotelli spilletid. Her kom han på banen i anden halvleg, mens Liverpool var bagud med 1-0, og var Balotelli altså én af de elleve spillere, som fik vendt det resultat til en 2-1-sejr, dog uden Balotelli kom på måltavlen.